seo sider
    
ForsideVinduesguideMonteringBetingelserNet2kompagniet.dk

Vedligeholdelse af dine
døre og vinduer

Net2Kompagniet A/S anvender de bedste materialer til dine vinduer og døre. For at få den fulde udnyttelse af produkternes lange levetid er det dog vigtigt, at du foretager en løbende vedligeholdelse.

Her kan du finde råd og vejledning til, hvordan du vedligeholder dine vinduer og døre i henholdsvis fyrretræ eller mahogni.

Vedligeholdelse af fyrretræ
Fyrretræselementerne er på fabrikken blevet imprægneret med en farveløs træbeskyttelse for at beskytte mod råd og svamp. Det anbefales, at du støver vinduer og døre af, vasker dem med grundrens og skyller af med rent vand, før du går i gang med behandlingen. Umalede elementer grundes 1-2 gange, til træet er mættet. Herefter slibes med sandpapir, og eventuelle ridser fyldes ud med trækit og pudses efter. Ved malede elementer skal løstsiddende maling først fjernes med skraber og sandpapir. Vi anbefaler, at du dækker grundigt af, så tætningslister af gummi og de bevægelige dele af hængslerne ikke males. Herefter påføres 1-2 gange heldækkende træbeskyttelse, så du opnår en flot overflade.

Vedligeholdelse af mahogni
Alle overflader er på fabrikken blevet grundet med træolie.

Efter montering af dine mahogni-produkter, bør du foretage en færdigbehandling af elementerne. Husk at træet skal være tørt. Elementerne skal have oliebehandling over 2 omgange.

Oliebehandlede mahogni-elementer skal vedligeholdes med olie efter behov, dog mindst med 2 års mellemrum.

Generelle råd
Bevægelige beslagdele skal smøres en gang om året.

Net2Kompagniet A/S – Fittingvej 6, 6623 Vorbasse – Bjergbyvej 3, Kundby, 4520 Svinninge – E-mail: mail@net2kompagniet.dk   70  119  120